”Den dybe melankoli og den stille sorg er stumme, det forrevne indre skjules bag et roligt og behersket ansigt; – men læg mærke til øjnene, de har intet hjem, og tårernes kilder er længst udtørrede. Den vilde fortvivlelse skriger ud, den mangler rygrad, kan ikke styre sig, og den vil hulke sig frem til forklaring.” I ”Ene” møder vi en mand i hans sidste leveår. Helt fra starten ved vi, at romanen er en forklaring på, hvorfor han vælger at tage sit eget liv, og alligevel overraskes vi gennem fortællingen over de oplevelser og de følelser, han gennemlever igennem kun et enkelt år. Bogen er en smuk og sørgelig fortælling, som kun bliver mere levende, når man tænker på, at forfatteren selv begik selvmord nogle få år efter bogens udgivelse i 1908. Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.