Astrid Hansen meldte sig en middag i Chr. Langgaards manufaktur- og modeforretning i følge avertissement i Berlingske Tidende: Ekspeditrice søges. Kommis'en i butikken åbnede døren til principalens kontor: "Værs'artig." Astrid Hansen trådte til og blev stående på tærsklen. Værelset lå i et uroligt sivende halvlys. De blågrå gardiner slubrede frem og tilbage i vinduet og lukkede eller åbnede for stimer af stærkt sollys. Kasser og æsker var stablet op rundt om på bord og stole og gulv. Her var låg løftet til side for besætninger og bånd. På hylderne lå alle slags hatteforme puttet ind i hinanden. Midt i dette virvar sad principalen ved en lille bepakket disk og skrev. Det var en undersætsig, glatraget mand med skinnende bar isse og kun lidt tyndt mørkt hår bag i nakken.